Redegørelse
Redegørelse for klimakrisen
Når det kommer til internationale kriser, er klimakrisen blandt de mest omtalte. Klimakrisen er mest kendt for den globale opvarmning, som er forårsaget af den store mængde af drivhusgasser der udledes. Men klimakrisen omfatter også den alt for store mængde af affald som vi mennesker producerer samt luftforurening.
Forskere har kendt til den potentielle farer for menneskeforårsaget klimaforandringer siden slutningen af det 19. århundrede, men det var ikke før 1980’er hvor klimaforandringerne blev sat på den politiske dagsorden (Videnskab DK, 2009). Perioden 2011-2020 var det varmeste årti, der nogensinde er registreret, og den globale gennemsnitstemperatur nåede op på 1,1°C over det førindustrielle niveau (Europa-Kommissionen). Dette skyldes udledningen af drivhusgasser som kuldioxid, metan, kvælstofilte og fluorholdige gasser. Udledningen af CO2 er det der bidrager mest til den globale opvarmning, og i 2020 var CO2-koncentrationen i atmosfæren steget til 48% over det førindustrielle niveau (Europa-Kommissionen). Grunden til den stigende koncentration af drivhusgasser er, at der bliver udledt mere end hvad naturen er i stand til at nedbryde år efter år. Dette vil få alvorlige konsekvenser for naturen som tørke, naturbrænde og oversvømmelser samt forringet biodiversitet og forringet havmiljø (Europa-Kommissionen).
Udover den globale opvarmning omfatter klimakrisen også den overvældende mængde af skrald der bliver produceret herunder plastik og engangsemballage. Plastik produceres primært af fossile brændstoffer som olie, naturgas og kul, og det har derfor svært ved at blive nedbrudt af naturen (Faktalink, 2023). Plastic bliver i stedet langsomt ødelagt til mindre stykker, og ender som mikroplast der kan ophobe sig i alt fra vandet til fødevarer til kosmetiske produkter (Miljøministeriet).
Derudover udledes der også luftforurenende partikler og gasser ved forbrænding af fossile brændstoffer. Dette udledes blandt andet fra kraftværker og biler og kan have sundhedsmæssige konsekvenser for vores helbred (Miljøministeriet).
Redegørelse for greenwashing
Hvis en virksomheds marketing og kommunikation ikke matcher den faktiske handling, f.eks. hvis en virksomhed lover at være bæredygtige men i virkeligeligheden ikke tager nogen effektive tiltag, kaldes det greenwashing (CSR DK). En anden form for greenwashing er hvad man kalder for scopewashing. Scopewashing er når en virksomhed rapporter omfanget af deres emissioner på en måde der ikke stemmer overens med virkeligheden. Dette kan f.eks. være hvis en virksomhed kun rapporter udledninger fra fabrikker men ikke indirekte udledninger i form af transport og energiforbrug (CSR DK).
Virksomhedskarakteristik af Danske Bank A/S
Danske Bank A/S er del af Danske Bank koncernen som også består af en række datterselskaber så som Danica Pension og Danske Invest. Danske Bank er i dag Danmarks førende bank, med en markedsandel på hele 24,5%, og leverede i 2023 sit hidtil bedste resultat nogensinde på 21,3 milliarder kroner (Finans Watch, 2022) (TV2, 2024). Med bankens mere en 3,1 millioner kunder har virksomheden gennem de sidste 150 år ”været med til at understøtte vækst og muliggøre udvikling i samfundet” (Danske Bank). Bankens purpose/formål er ifølge banken selv at: ”bidrage til bæredygtige fremskridt i dag og for kommende generationer ved at skabe finansielle løsninger og muligheder, der forløser potentialet i mennesker og virksomheder” (Danske Bank). Danske bank har desuden en ambition om at blive den ”førende bank i Norden, når det handler om at understøtte den bæredygtige omstilling for kunder, virksomheder og de nordiske samfund generelt” (Danske Bank).
Bankens konkurrencemæssige fordel er at banken er er en stor bank. ”Vi har en stærk position på det danske marked, og netop fordi vi er en stor bank” nævnes det på danske banks hjemmeside (Danske Bank). Selvom Danske Bank er Danmarks førende bank, har banken haft en tendens til at miste markedsandel for udlån siden 2012 (Finans Watch, 2022). Banken har i dag 60 filialer i Danmark, og ser en tildens til at kunder oftere tager brug af mobilappen og andre digitale løsninger til at klare de daglige bankforretninger (Finansforbundet, 2024).
Skriv et svar